Boligguide: Til jer der er på jagt efter drømmeboligen

Det er en god idé at være forberedt til snakken med banken. Bliv klar med denne boligguide.

Lav en ønskeliste

1. Skriv en ønskeliste

Lav en ønskeliste for drømmeboligen. Overvej størrelsen, antal værelser, beliggenheden, antal etager, boligtype, alder, byggestil og hvad, I ellers kan komme i tanke om.

Gå ind på boliga.dk, boligsiden.dk eller en ejendomsmæglers hjemmeside. Dan jer et overblik. Overvej eventuelt, om I skal gå på kompromis med nogle af ønskerne.

2. Beregn, hvad I kan købe for

Få en idé om, hvor meget I kan købe for. Brug vores beregner eller denne simple tommelfingerregel:

Gang husstandens årlige indkomst med 3,5. Træk jeres samlede gæld fra beløbet og læg jeres opsparing til.

Eksempel:
Løn: 700.000 kr. ganges med 3,5
Gæld: 200.000 kr. trækkes fra
Opsparing: 300.000 kr. lægges til
I alt til boligkøb: 2.350.000 kr.

Beregn hvor meget I kan låne 

Tommelfingerregel til beregning af hvor meget man kan låne

Par lægger budget

3. Læg et budget

Før I snakker med os, er det en god ide at lægge et budget med alle jeres væsentlige indtægter og udgifter.

Hvis I ikke allerede har lavet et budget, kan I med fordel bruge bankens budgetskema.

Hent budgetskema her

I skal selv komme med mindst 5 % af boligens pris, resten kan lånes i forbindelse med købet. Sørg for løbende at opdatere budgettet, så det er aktuelt og retvisende.

4. Kontakt os

Nu er I forberedt til en snak med os. Vi lytter blandt andet til ønsker, fremtidsplaner, jobforhold og erfaring med køb af bolig. Vi beder også om jeres budget, dokumentation for jeres faste udgifter og en fuldmagt til at hente Årsopgørelser fra Skat samt de seneste indkomstoplysninger.

Vi tilbyder jer økonomisk indsigt, overblik og gode råd. Det er også vores ansvar, at I ikke får økonomiske problemer som følge af boligkøbet. Derfor laver vi en kreditvurdering. 

Kontakt bankrådgiver

Par på boligjagt

5. God jagt!

Efter snakken med os kender I mulighederne og kan trygt fortsætte jagten på drømmeboligen.


Det er vigtigt at tage snakken med os for at undgå ubehagelige overraskelser. Vi er her for at hjælpe jer hele vejen i hus.

Når I har fundet drømmeboligen, finder I flere gode råd her.

Start boligjagten med et lånebevis i hånden

Vær klar, når den rigtige bolig dukker op. Ring til os på 43 86 11 11 eller send dine informationer her