2. oktober 2023

Boligejer: Hvad betyder de foreløbige ejendomsvurderinger for dig?

Skal du betale mere i skat, og hvad gør du, hvis din bolig er helt skævt vurderet? Det kan du læse mere om her.

Boligejere med foreløbige ejendomsvurderinger

De nye ejendomsvurderinger er kommet, og det er ikke gået stille for sig. Siden de første vurderinger landede hos boligejerne den 12. september, har skrækhistorier om skæve vurderinger præget nyhedsdækningen. Men hvor galt står det til, og hvad betyder den foreløbige ejendomsvurdering for dig som boligejer?

Vi giver dig svar på de mest gængse spørgsmål om de foreløbige ejendomsvurderinger her.

Hvorfor skal min bolig vurderes?  

Din bolig skal vurderes, fordi politikerne har besluttet det, og det er Vurderingsstyrelsens opgave at stå for vurderingen af Danmarks ca. 2,3 mio. ejendomme. De foreløbige ejendomsvurderinger udspringer nemlig af en flertalsbeslutning i Folketinget om, at der forud for skatteomlægningen 1. januar 2024 skal udsendes foreløbige vurderinger til alle landets boligejere. Formålet med skatteomlægningen er at sikre, at boligskatterne følger prisudviklingen på boligmarkedet.

Betyder de nye ejendomsvurderinger, at jeg skal betale mere i skat?

Skatteomlægningen medfører, at grundskylden falder i langt de fleste kommuner. Det samme gælder ejendomsværdiskatten. Lige nu ligger den på 0,92 % af din ejendomsværdi, men i 2024 bliver den sænket til 0,51 %. Mange boligejere vil med skatteomlægningen derfor opleve at skulle betale mindre i skat.

Se grundskyldspromillen for din kommune på Vurderingsportalen.dk

Skatteomlægning har betydning på foreløbige ejendomsvurderinger

Vær opmærksom fra januar 2024 på de foreløbige ejendomsvurderinger

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg skal købe bolig?  

Er du på boligjagt eller ved at bygge drømmeboligen, skal du bide mærke i datoen 1. januar 2024. Det er nemlig datoen hvor, de nye skatteomlægninger træder i kraft. Det betyder også, at du fra 1. januar bliver beskattet efter de nye foreløbige vurderinger – men uden eventuel skatterabat, når du er køber.

Hvilken betydning har det, hvis min bolig er vurderet helt skævt?

En del boligejere har fået en vurdering i hånden, som de slet ikke mener, stemmer overens med virkeligheden. Der kan f.eks. være tale om vurderinger, hvor grundværdien langt overstiger ejendomsværdien. Ifølge tal fra Vurderingsstyrelsen overstiger grundværdien ejendomsværdien for ca. 4 % af alle ejerboliger.

En skæv vurdering kan være problematisk, hvis du skal sælge din ejendom, inden de endelige vurderinger kommer. Som sælger kan du ende med at blive stavnsbundet til din ejendom. Den potentielle køber af din ejendom får nemlig ikke en skatterabat, når ejendommen overtages efter den 1. januar 2024 og skal derfor betale væsentligt mere i skat af den overvurderede ejendom, som sandsynligvis vil skræmme mange købere væk. Alternativet kan være, at ejendommen falder i pris.

Betydningen af skæve foreløbige ejendomsvurderinger

Undtagelsesvise klager vedrørende de foreløbige ejendomsvurderinger

Min vurdering ser helt forkert ud – hvor klager jeg?

Som udgangspunkt kan du ikke klage over den foreløbig vurdering, da den jo netop kun er foreløbig. Det betyder, at du skal betale en foreløbig skat, som er beregnet på baggrund af den foreløbige ejendomsvurdering. Når den endelige vurdering kommer, bliver boligskatten genberegnet, og du får din endelige skattesats.

Der er dog et par undtagelser. Ved køb af nybyg, ombygning og andre større ændringer kan du få ændret din foreløbige vurdering, fordi den ikke afspejler udbrudsprisen, handelsprisen eller den nye værdi af ejendommen efter nybyg, ombygning eller andre større ændringer. Det samme gælder, hvis du kan dokumentere, at du er fritaget for at skulle betale grundskyld, eller hvis f.eks. en domstol har fastsat værdien af din grund til et bestemt beløb.

Læs mere om hvordan du får ændret en foreløbig ejendomsvurdering hos Vurderingsstyrelsen

Hvad er grundskyld og ejendomsværdiskat?

 

  • Grundskyld: Den skat, du betaler til din kommune, når du ejer en grund.
  • Ejendomsværdiskat: Den skat, du betaler af din ejendomsværdi, som er værdien af hele din ejendom – altså både grund og bygninger. Det er staten, der fastsætter ejendomsværdiskatten.

 

Fremover vil begge skatter blive opkrævet over din skattebillet. Du vil altså ikke længere modtage en særskilt opkrævning på grundskylden (også kaldet ejendomsskatten). Hvis du ønsker at blive klogere på hvor meget som du skal betale i boligskat i 2024, er det muligt på Vurderingsportalen.dk.

 

Prøv vurderingsstyrelsens beregner og se din maksimale boligskat for 2024

 

Kilde: Vurderingsstyrelsen

Bonus på realkreditlån

Har du allerede et Totalkreditlån? Så gå ikke glip af ekstra bonus

Har du et Totalkreditlån, og er du medlem af Coop, er der flere fordele ved at flytte lånet til Coop Bank.

Hos os får du nemlig - udover KundeKroner fra Totalkredit – også 750 kr. om året i Coop-medlemsbonus pr. lånte mio. kr. Dermed får du et af Danmarks nok billigste realkreditlån. Det er gratis at flytte realkreditlånet til os og lånet ændrer sig ikke.

Se hvordan du flytter dit Totalkreditlån

Testimonial og anbefaling fra realkreditkunder

Fra lejebolig til nyindkøbt ejerlejlighed

Henrik og Elham fra Frederiksberg fik mange gode råd og et realistisk indblik i renter fra deres rådgiver, da de skulle købe bolig. Med et boliglån fra Coop Bank kom de godt på plads i deres første fælles lejlighed.

Læs om deres låne-oplevelse